SPECIALRENGØRING
Specialised tilbyder en række forskellige ydelser udover daglig rengøring. Der er ofte tale om lidt grovere eller mere dybdegående rengøring. Herunder er et udpluk af vore ydelser, men finder du ikke præcist hvad du søger, så kontakt os alligevel, da vi sikkert også kan løse netop DIN opgave.
BYGGERENGØRING
Specialised har stor erfaring med byggerengøring, både i forhold til ny- og tilbygning samt renovering af hoteller.
Vi forstår de forskellige processer, har styr på sikkerheden og kan indgå som en værdifuld samarbejdspartner i forløbet, da vor erfaring gør, at vi kan råde og vejlede, således at byggerengøringen bliver så omkostningseffektiv som muligt og så hotellets faciliteter behandles så skånsomt og beskyttet som muligt, så alt fremstår pænt til åbningen.
Under rengøringen, vil vi altid have en supervisor på pladsen til at lede og fordele arbejdet og som daglig kontaktperson for byggeledelsen, ligesom vi har døgnvagt, så I altid kan komme i kontakt med os, hvis der opstår et akut behov.
Vi er klar under hele processen:
- Løbende grovrengøring, så byggepladsen altid fremstår ryddelig og renholdt
- Rengøring efter en faggruppe har afsluttet, så området er klar til den næste tager over, for eksempel afrensning af vægge før maleren skal til eller grundig støvsugning, vask og eventuel polering, inden gulvene skal overfladebehandles
- Hovedrengøring for eksempel inklusive vinduespolering, så alt står pænt og overskueligt inden mangelgennemgangen
- Afsluttende med finrengøringen, efter møblering, hvor alt skal stå skarpt, inden overdragelsesforretningen
- Deltagelse i diverse byggemøder og briefings undervejs
Vi kan også løbende hjælpe med:
- Skurvognsrengøring og rengøring af mandskabsrum/toiletvogne
- Oprydning på byggepladsen, bl.a. udsmidning af affald i containerne
- Afdækning af områder
- Hjælpe med udpakning, samling og opstilling af møbler
- ... Og andre forefaldende opgaver
Vi giver naturligvis også meget gerne et attraktivt tilbud på drift af housekeeping-afdelingen og dermed den løbende housekeeping, når hotellet åbner op. På det tidspunkt, er vi nok nogle af de personer, som kender dit hotel bedst. Vi har bogstaveligt talt været ude i alle hjørner og kroge af hotellet og sætter en ære i, at passe godt på det – også mange år frem!
Hver byggeplads eller projekt er forskelligt. I nogle tilfælde er der behov for ”den fulde pakke”. I andre tilfælde, har I måske blot behov for en afsluttende finrengøring eller simpelthen nogle timers hjælp til rengøring efter renoveringen, for at aflaste jeres egen housekeeping.
Vi skræddersyer den rigtige løsning for jeres byggeprojekt, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om, hvordan vi løser jeres behov på bedste vis.
HOVEDRENGØRING
Specialised foretager forskellige typer af hovedrengøringsopgaver næsten dagligt og vi har derfor stor ekspertise i både planlægning og eksekvering af disse.
Hovedrengøring kan for eksempel være:
- Et hotelkøkken eller restaurantkøkken der skal have den store tur
- Områder af et hotel der har været lukket ned i en periode og skal rengøres ekstra grundigt før gæsterne igen rykker ind
- Hovedrengøring af værelser, hvor senge rykkes ud, skabe flyttes, gardiner sendes til rens, loftslamper afvaskes og lignende
- Afkalkning af badeværelser og toiletter, hvor daglig rengøring ikke har kunne holde kalken væk
Behovet for hovedrengøring er meget individuelt fra hotel til hotel eller restaurant, så har du behov for hovedrengøring, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak om, hvordan vi løser denne opgave bedst for dig. Vi hjælper dig også gerne, selvom du ikke er kunde hos os i forvejen.
RENGØRING EFTER SKADER
Har du været så uheldig, at dit hotel eller restaurant har været udsat for en skade eller ulykke, da hjælper vi dig meget gerne med rengøringen herefter.
Vi er ikke et skadesservicefirma, så vi kan ikke pumpe vandet fra vandskaden ud af din kælder, men når det er gjort, kan vi klare al rengøringen efter. Tilsvarende hvis du har haft brand- eller sodskader kan vi hjælpe dig.
Ring til os, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.