VI VIL VÆRE DEN BEDSTE ARBEJDSPLADS
I BRANCHEN – OGSÅ FOR DIG

Her er 3 af de områder, som er vigtige for os

UDANNELSE OG SPROG

Vi uddanner løbende vore medarbejdere indenfor rengøringsteknik i skræddersyede kursusforløb. Her får du endnu større viden om hotelrengøring, både på det teoretiske- og praktiske plan. Efter endt uddannelse modtager du naturligvis et kursusbevis.

Vi tilbyder også sprogundervisning på forskellige niveauer – typisk dansk-kurser, som opkvalificerer dine sprogkundskaber til glæde og gavn både på arbejdet og i dit privatliv.

OVERENSKOMST

Specialised Hotelrengøring har været omfattet af Hoteloverenskomsten mellem HORESTA og 3F siden 2014 – og det er vi stolte af! Vi sikrer dermed, at du arbejder under ordnede forhold.

Vi ønsker at gå forrest med et godt eksempel og dermed påvirke den øvrige branche til at oppe sig og samtidigt give rengøringsfaget et bedre ry, så vi kan være endnu mere stolte af os selv, når vi hver dag går på arbejde.

SAMMENHOLD

Selvom vi ofte har travlt når vi er på arbejde, så er det stadigvæk vigtigt, at vi har det sjovt og har det godt sammen på arbejdspladsen. Oldfruen, som er den lokale afdelingsleder, vil sørge for, at du falder godt til og lærer dit arbejde og dine kollegaer at kende.

Selvom vi er en stor organisation, er vi også blot som en stor familie. Vi kender hinanden godt – også på tværs af afdelinger. Det gør det både sjovt, trygt og spændende at komme på arbejde.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Her er en samling af de mest stillede spørgsmål fra vore medarbejdere vedrørende deres ansættelse. Alle informationer er med forbehold for ændringer og vi refererer altid til de respektive myndigheders informationskanaler. Derudover vil man i bunden af siden kunne finde HORESTA overenskomsten, og downloade den.

Med hensyn til spørgsmål eller ændringer til personlige skatteforhold såsom skattekort, personfradrag og lignende, skal man altid kontakte skattemyndighederne direkte, da det er dem der kan foretage rettelser og andre ændringer. Man kan kontakte Skat på deres hjemmeside www.skat.dk eller på telefon +45 72 22 28 28.

Godt at vide:

– Dobbelttjek altid din forskudsopgørelse, så dit personlige fradrag er korrekt inden starten af det nye år
– Dobbelttjek løbende dit skattekort, så du sikrer at trækprocent og fradrag er korrekt

Vidste du, at du som ansat hos Specialised Hotelrengøring har en sundhedsordning, som du frit kan benytte, da firmaet betaler for dit medlemskab?

Dit medlemskab omfatter blandt andet:

• Behandlinger hos for eksempel fysioterapeut eller kiropraktor

• Hurtig diagnose med mulighed for 8 ugers genoptræning

• Sundhedsrådgivning

• Psykologhjælp

• Misbrugsrådgivning

• Online læge

• Sundhedstest med mulighed for opfølgning af en sygeplejerske

Det er underordnet om din eventuelle skade sker i forbindelse med arbejdet eller i fritiden. Gør brug af ordningen – den er betalt - og herigennem kan du få den hjælp du har brug for.

Denne ordning er beregnet til at du kan få den bedste og mest effektive behandling uden at skulle bekymre dig om økonomien.

Få mere information via. linkene herunder:

PensionDanmark – Engelsk version / English version PensionDanmark – Dansk version

Links til indsættelse (engelsk) https://www.pension.dk/en/member/health/
Links til indsættelse (dansk) https://www.pension.dk/medlem/sundhed/

Danmark fik en ny ferielov, som blev endeligt indfaset i 2020. Princippet i den nye ferielov er, at du løbende kan afholde den ferie du optjener.

Det nye ferieår går fra 1. september til 31. august året efter.

Den optjente ferie skal afholdes i perioden 1. september til 31. december året efter, altså er der 16 måneder til at holde den opsparede ferie i, hvilket giver lidt ekstra fleksibilitet.

Optjener du for eksempel ferie i lønoptjeningsperioden der går fra 15. februar til 14. marts (lønnen kommer til udbetaling ultimo marts), kan du afholde ferien fra og med 15. april.

Du kan altid se dine optjente feriepenge samt ansøge om dine feriepenge via borger.dk. Derudover kan du læse mere om de officielle regler om ferie i overenskomsten (link længere nede).

Feriefridagenes optjening følger i henhold til Hoteloverenskomsten det gamle ferieår og har du pr. 1. maj minimum 9 måneders anciennitet, da får du tildelt 5 feriefridage. Er du nyansat gælder følgende:

Ansatte med 3 måneders anciennitet har ret til 1 feriefridag.
Ansatte med 6 måneders anciennitet har ret til 4 feriefridage.
Ansatte med 9 måneders anciennitet har ret til i alt 5 feriefridage pr. år.

Afholdelse af feriefridagene planlægges med sin nærmeste leder.

For at blive ansat hos Specialised Hotelrengøring, kræver vi, at du har en ren straffeattest. Den kan du rekvirere, hvis du har NemID, via borger.dk og ellers på alle politistationer.

Ved ansættelsen udleverer vi vor personalehåndbog, som indeholder de gældende politikker og retningslinjer for ansatte hos Specialised Hotelrengøring. Ønsker du efterfølgende en kopi af håndbogen, skal du henvende dig til din nærmeste overordnede.

Hvis du lige er flyttet til Danmark og endnu ikke har ansøgt om arbejds- og opholdstilladelse, fået CPR nr. eller bankkonto kan du ansøge eller finde gyldig information via nyidanmark.dk.

Som nævnt er vi omfattet af Hoteloverenskomsten mellem HORESTA og 3F, hvilken regulerer mange af dine arbejdsforhold. Derfor vil du her kunne finde linket til den gældende overenskomst hvor du kan downloade din egen kopi. Klik her for at gå til HORESTA’s hjemmeside, klik her for at downloade hoteloverenskomsten direkte.

Satserne i overenskomsten der linkes til, er ikke opdateret, da den gælder for perioden 2017- 2020. Imidlertid er HORESTA og 3F ikke blevet enige om formuleringerne af den nye overenskomst endnu, hvorfor den ikke er udgivet. Når den nye overenskomst udkommer, linker vi i stedet til denne.

SØG JOB HER

SØG JOB HER
Vil du arbejde hos os, kan du udfylde skemaet ved siden af, så kommer vi tilbage til dig hurtigst muligt. Upload din ansøgning og CV.

APPLY FOR A JOB HERE
If you want to work with us, you can fill out the form next to here, and we will get back to you as soon as possible. Upload your job application and CV.

SPECIALISED HOTELRENGØRING

Industriholmen 82
2650 Hvidovre

+ 45 48 14 44 38
www.specialised-hotel.dk
info@specialised.dk

CVR 32833721

     
     
     
    Address


    Upload your cv and application as .pdf file